• ···
WARM TONED FAVORITES

5 IDÈER TIL SOMMERFESTEN

Selvom regnen slår mod ruden netop som jeg skriver dette indlæg, så har jeg virkelig lyst til at holde en havefest. Vi var til den hyggeligste en af slagsen i sidste weekend, og jeg vil også! At samle alle vennerne til grill, drinks og hygge kan jo aldrig slå fejl. Vi mangler dog en have til at danne rammerne, men måske vores gårdhave kan gå an, nu hvor den har fået en lille make-over og de fleste af parkeringspladserne samtidig er fri, fordi aaalle andre en os holder ferie. Idéerne til at gøre den ekstra festlig har jeg i hvert fald klar takket være altid leveringsdygtige Pinterest. Så her får I dem til inspiration, hvis I selv har planer om en lille sommerfest.

havefestLyskæder kan man aldrig få for mange af. De er dekorative i sig selv – særligt hvis man skaber en hel lille ‘himmel’ med dem – og når mørket faldet på, er det så stemningfyldt at sidde i skæret fra dem! Jeg er selv vild med min egen udgave af denne glødepære-lignende udgave (reklame-link), som afgiver det fineste varme lys. Den klassiske model som denne og denne (reklame-links) gør sig også altid flot med sin markante sorte ledning. Rispapirslamper kan virkelig ligeledes sprede stemning, og den her solcelledrevne én af slagsen er jo genial til havefesten!

havefestDrikkevarerne skal helst være kolde og nemme at tilgå for gæsterne, så man som vært ikke skal fare rundt og sørge for alle. Et køleskab er det nok de færeste, der lige har stående fremme i haven eller gårdhaven, men heldigvis er den primitive løsning med isterninger i massevis også langt mere dekorativ. Fyld en stor balje eller en trillebør med is, så er du sikret kølige drikkevarer til langt ud på natten! Har du ikke selv plads (eller overskud) til at fylde fryseren med isterninger, så er mange supermarkeder og tankstationer heldigvis også leveringsdygtige i den slags.

Skal der blandes drinks er de klassiske lemonadeholdere som denne (reklame-link) også både praktiske og dekorative. Bland dine favoritdrinks, hæng et lille skilt på og lad gæsterne tappe selv.

garden partyBlomster = sommer. Men det behøver heldigvis ikke koste en formue at pynte op med blomster. Mange af de flotteste vokser vildt og kan plukkes ganske gratis i grøftekanter. Miks blomsterne tilfældigt i gamle konservesglas – evt. pakket ind i en papirpose og med en natursnor omkring. Nemt, billigt og pænt!

BestikBestik skal der til, men engangsbestik og servietter har det med at blæse væk, så snart der kommer en dansk sommerbrise forbi. Gør det i stedet nemt og praktisk for dine gæster ved at placere bestik i dekorative beholdere eller ved at pakke bestiksæt og servietter i små, fine papirsposer. Står den på engangsservice er jeg fortaler for at vælge det i bambus – det er langt mere miljøvenligt end plastik og samtidig en milliard gange pænere! Både Søstrene Grene, Flying Tiger CPH og de fleste større supermarkeder plejer at være leveringsdygtige i den slags. Online kan I bl.a. finde et virkelig fint udvalg lige her.

skumfidusgrillSidst, men ikke mindst, kan jeg anbefale at stable en lille hjemmelavet skumfidus-bordgrill på benene. Det er den ultimative hyggespreder at hive frem, når der skal grilles s’mores (hvilket jo er en nærmest obligatorisk grill-spise!), og så fungerer den samtidig som en lille terressevarmer. Se vores DIY-guide til skumfidus-bordgrillen her.

Har I andre gode idéer til sommerfesten, er I naturligvis meget velkomne til at dele dem i kommentarfeltet :-)

Mette.

 

   

BE THE FIRST TO WRITE A COMMENT

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

WARM TONED FAVORITES