• ···
GÅRDHAVEHYGGE

DANSK DESIGN NÅR DET ER BEDST: 3 SMUKKE STOLE

Indlægget er sponsoreret af FDB Møbler

FDB MØBLERSom nævnt her og her, har jeg en stor kærlighed til de klassiske stoledesign fra FDB Møbler. Mine absolutte favoritter kan dog snævres ind til de tre ovenstående modeller, som faktisk også er en ret fin visualisering af, hvad det netop FDB Møbler, i mine øjne, står for – nemlig kvalitet og tidløst design. Hvis det ikke var fordi, jeg allerede vidste det, så ville det være svært for mig at udpege, hvilken stol der er designet i henholdsvis 1950’erne, 1960’erne og 2010’erne. For trods de tre stole er skabt inden for en tidsperiode, der strækker sig over hele 60 år, så komplimenterer de hinanden noget så fint!

1. J46 designet af Poul M. Volther i 1956. Den perfekte ‘hverdagsstol’ med sin kombination af fuldendt formsprog og god siddekomfort. Sædet er af formpresset bøg, mens ryg, ben og understel er af massiv bøg. Se flere billeder af min egen J46 stol her.

2. J82 designet af Jørgen Bækmark i 1960’erne. Stolen er i massiv eg, og jeg synes simpelthen den er så smuk med dampbøjet ryg og armlæn samt håndflettet sæde. En virkelig elegant loungestol!

3. Anker designet af Stine Weigelt i 2016. Den unge designer  har med et moderne tag på kulturarven søgt at forny og gentænke den grundlæggende tankegang fra FDB tegnestuen og traditionen omkring pindestolen, hvilket hun bestemt er lykkedes med. En tidløs stol i massiv eg, der  med sine tre ben samt vandrette sæde også er oplagt at anvende som et lille bord.

Udover at være elegante og i høj kvalitet, så er samtlige FDB Møbler desuden fremstillet af FSC-certificeret træ. Det vil sige træ, der er fældet uden at skoven tager skade af det, eftersom FSC-certificeringen er med til at sikre et langsigtet og økonomisk bæredygtigt skovbrug, der gavner lokalbefolkningen og bevarer skoven. Alle stolene er altså produceret med respekt for naturen, hvilket bestemt kun gør dem endnu smukkere i mine øjne!

Mette.

 

   

1 COMMENT

  • Sille

    Hej :) jeg er en pige, som har kigget på designkultur og økonomi uddannelsen, hvorefter jeres blog så dukkede op – kunne så se at i har læst uddannelsen. Jeg overvejer selv at læse denne uddannelse. Desværre er jeg virkelig ikke glad for tal, økonomi og matematik, men synes stadigvæk at fagene som projektledelse og organisation lyder rigtig interessant, da der nemlig er fokus på det forretningsmæssige og ikke kun design kulturen (har selv gået på HHX) Så ville egentlig bare lige høre hvad i ville anbefale og jeres mening om “økonomi” delen på uddannelsen? :-) Et andet spørgsmål jeg har, er at jeg kommer fra sjælland og ville så skulle flytte til Kolding, så ville lige høre hvordan byen er at bo i?

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GÅRDHAVEHYGGE