37 SQUARE METERS AND SLOPING WALLS

MY NEW CHEMEX COFFEE LOVE

INDLÆGGET ER SPONSORERET AF HOMEBARISTA.DKCHEMEX

I dag skal det handle om kaffe, som I måske har gættet, for jeg har nemlig fået lov til at shoppe lidt på homebarista.dk – don’t hate me ;-)

Mit forhold til kaffe er, at jeg elsker kaffe, men jeg må indrømme, at det ofte bliver til en kop hurtig-kaffe eller den fra 7-eleven om morgenen. Ja, faktisk ejer jeg ikke engang en kaffemaskine, for det har jo fungeret uden … sådan da. For jeg må samtidig indrømme, at jeg i perioder har været nysgerrig på andre bryggemetoder (hvis man kan tale om hurtig-kaffe som en bryggemetode), og blandt andet har forsøgt mig med stempelkaffe – dog uden det store held. Jeg har nok været lidt berøringsangst, for kaffe kan jo synes som en hel videnskab i sig selv, og det kan virke lettere uoverskueligt – måske nogen af jer kan relatere til det? Men nu er det slut med flere undskyldninger fra min side, for jeg har fundet en kaffebrygningmetode, der endelig virker for mig, når tiden er til at lave en god kop kaffe.

Min nye kærlighed hedder Chemex – en elegant kaffebrygger, som man brygger kaffe på med pour-over metoden, altså langsom påfyldning af vand. Chemex-kaffebryggeren er utrolig simpel, for den består kun af selve glaskaraflen med en særligt-udformet kaffetragt. Den kan fås i flere forskellige størrelser til 3, 6, 8 eller 10 kopper. Min er den til 6 kopper, som kan brygge op til 9 dl. kaffe – en god mellemting synes jeg.

Jeg er endnu ikke Chemex-ekspert, selvom jeg øver mig på det, så jeg har derfor luret lidt forskellige tutorials for at finde frem til den fremgangsmåde, der virker bedst for mig, for der er, som så meget andet, rigtig mange forskellige fremgangsmåder. Men her kommer en lille guide til, hvordan jeg laver 2-3 kopper kaffe.
CHEMEX GUIDEJeg starter med at kværne lige nøjagtig 32 gram kaffebønner i kaffekværnen fra Hario. Jeg valgte disse kaffebønner, som er karakteriseret ved at være lidt sødere i smagen. Jeg er nok ikke helt enig i, at den ligefrem er sød i smagen, men den smager ikke desto mindre rigtig skøn.

Kværnen er nem at bruge, men man skal altså lige væbne sig med tålmodig, for det tager lige lidt tid inden bønnerne er malet, men det er så tilgengæld en ret god følelse selv at have maltet sin kaffe. Er du sej, så maler du lige en masse bønner på én gang, for så kan du opbevare dem i glasset ved at skrue det lufttætte låg på bagefter.CHEMEX GUIDECHEMEX GUIDEHerefter tager jeg et Chemex-filter og placerer i tragten på kanden. Chemex-filtre er runde, men det er vigtigt at man ikke folder dem helt ud, inden man placerer det i kanden. Filtret skal i stedet deles således at der er et lag til den ene side og tre lag til den anden, som du kan se på billederne herover. Filtret skal desuden vende, så de tre lag vender ud mod hældetuden.

Når filtret er placeret så tager jeg lidt kogende vand fra den smukke Bueno kedel fra Hario (ja, her er rent faktisk tale om sådan en kogekande, som man hellere end gerne vil have stående fremme – am I right?) og hælder rundt i kanten for at gøre filtret vådt. Vandet, der rammer kanden slynger jeg rundt for at varme kanden op og hælder derefter vandet ud. CHEMEX GUIDECHEMEX GUIDESå placerer jeg kanden på en digitalvægt, som jeg lige sørger for at nulstille. Jeg hælder derefter de 32 gram kværnet kaffe i filtret og nulstiller igen – herefter påfører jeg forsigtigt vand til kaffen kun lige er mættet af vandet og lader det rende igennem. Så er det ellers bare at hælde resten af vandet på i cirkulære bevægelser indtil der er påfyldt 500 gram vand – jo højere oppe fra man hælder, jo flere bitre smagsnuancer beholder man i kaffen, så hvis du ligesom jeg heller ikke er til de bitre smagstoner, så husk, at du ikke skal lave strålen for lang. CHEMEX GUIDENår kaffen er løbet igennem efter ca. 4 minutter, så smider jeg filteret ud og sætter jeg det lille  Chemex-låg på for at holde på varmen i kanden. Voila – så er der altså kaffe. Hvis du gerne vil have kaffen lidt blødere i smagen, så kan jeg anbefale at komme lidt havremælk i :-)

CHEMEX GUIDEHar du også lyst til at prøve en ny bryggemetode af, så tag med fordel et kig på homebarista.dk, hvor man hurtigt får overblikket over de forskellige muligheder og brands. Du kan også følge homebarista på facebook lige her for at følge med og få inspiration.

Sidst men ikke mindst, så har jeg fået lov til at dele en rabatkode med jer, som giver -10% på de lækre kaffe-nørd-sager fra homebarista.dk – brug koden “GIVEME10”, som varer t.o.m. 28. januar.

God fornøjelse med kaffebrygningen :-*

Camilla Marie

   

2 COMMENTS

  • Pernille

    Hej Camilla Marie,
    Jeg vil bare lige sige, at det er en dårlig idé at kværne alle bønnerne på én gang, da kaffen mister utrolig meget smag, hvis man kværner det og efterfølgende lader det stå længe. Du vil få den bedste oplevelse, hvis du hver gang maler bønnerne lige inden du skal bruge dem :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

37 SQUARE METERS AND SLOPING WALLS