GLITTERING NOTEBOOK AND A VELVET PENCIL

HOMESICK KYSSER SCLEROSE FARVEL: SAMMEN ER VI STÆRKERE

Indlægget er sponsoreret af Scleroseforeningen

For nogle uger siden løftede vi sløret for, at vi har fået vores egen indsamlingsside hos Scleroseforeningen, og vi vil gerne sige TUSIND TAK for jeres støtte. Der er indtil nu blevet doneret hele 3.000 kr. på vores side – det er simpelthen for sejt! Der er små to uger tilbage af indsamlingen, og store som små beløb tæller. Det vigtigste er, at vi får sat fokus på sclerose og samlet flere penge ind, som vil give Scleroseforeningen mulighed for at forske i sygdommen og gøre livet lettere for dem, der lever med den hver eneste dag. Næsten 14.500 danskere har i dag sclerose, omkring 600 mennesker får hvert år stillet diagnosen og tallet er stigende. Der findes endnu ingen kur, men vores donationer giver flere midler til scleroseforskning i Danmark – og forhåbentlig finder de en kur, en skønne dag.

HOMESICK KYSSER SCLEROSE FARVELTatiana mistede sin mor til sclerose i 2008, men bliver hver dag mindet om hende bl.a. af skitsen af Tatianas hånd, som hendes mor tegnede,
da Tatiana var 1 år gammel, og marmorvasen der er et arvestykke fra hendes mor.

Jeg (Tatiana) har altid været åben omkring min historie; hvordan det har været, at vokse op med sclerose tæt inde på livet, og hvordan det er at miste sin mor. Det var dog en ret speciel oplevelse at skrive det ned, så tak fordi I tog så godt imod det (hvis I ikke fik læst indlægget, så kan I finde det her). Det har simpelthen også været så rørende at læse jeres historier! Livet er uretfærdigt, men sammen er vi stærkere.

Hvis ikke I allerede har doneret, så håber vi, at I vil være med til at gøre en forskel for alle de her mennesker, og støtte op om vores indsamling til Scleroseforeningen her ♥

   

BE THE FIRST TO WRITE A COMMENT

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GLITTERING NOTEBOOK AND A VELVET PENCIL