HOMESICK KYSSER SCLEROSE FARVEL: TATIANAS HISTORIE

DEN STORE “FLYTTE HJEMMEFRA”-GUIDE

Tusind tak, fordi I tog så godt imod vores deltagelse i Scleroseforeningens Blogger Challenge i går. I er simpelthen nogle stjerner! I dag skal det handle om noget helt andet. Vi bliver nemlig ofte spurgt om, hvad vi synes, man som minimum skal ud og købe, når man skal flytte hjemmefra for første gang. Der er selvfølgelig en minimumsgrænse, men alt efter hvor meget plads og hvilket rådighedsbeløb man har, vil svaret formentlig variere. På trods af det har jeg forsøgt at bikse en “flytte hjemmefra”-guide sammen, som forhåbentlig kan give et overblik til dem, der netop har taget beslutningen om at flytte hjemmefra for første gang.

Jeg har delt guiden op i boligens forskellige rum, hvor hvert rum har fået to lister med min subjektive vurdering af, hvad der er “need to have” og “nice to have”.


Køkkenet

Køkkenet er det rum, du skal have flest ting til. Det er små ting, som du ikke tror, at du har brug for, men bare vent – med tiden finder du de mest mærkelige redskaber uundværlige.

Need to have: Middagstallerkener // Dybe tallerkener // Glas // Bestik // Knivsæt (brødkniv, kokkekniv, universalkniv, urtekniv, skrællekniv) // Gryder // Pander // Bordskåner // Skærebrætter // Grydeskeer // Paletknive // Piskeris // Ildfast/ovnfast fad // Saks // Dåseåbner // Oplukker // Proptrækker // Rivejern // Liter- og decilitermål // Si // Opbevaringsskåle // Grydelapper // Viskestykker // Karklude // Opvaskebørste // Grydesvamp // Opvaskebalje

Nice to have: Kagetallerkener // Kaffekopper // Tekopper // Salatbestik // Brødkurv // Æggebæger // Kaffe- og tekande // Serveringsskåle // Salt- og peberkværn // Vandkande // Knivsliber // Suppeske // Hvidløgspresser // Ostehøvl // Køkkenvægt // Dørslag // Æggeur // Dejskraber // Kagerulle // Køkkenrulleholder // El kedel // Kaffemaskine // Stavblender // Brødrister // Elpisker  // Opbevaringsbokse til mad // Stegetermometer // Blender // Diverse indretningsdetaljer

HOMESICK BLOG1  / 2 / 3 / 4 / 5 / 6 / 7 / 8 / 9

Stuen / Spisestuen

Hvis ikke du allerede har tabt pusten efter den lange liste til køkkenet, så kan jeg glæde dig med, at stuen og spisestuen kræver knap så mange ting. Det kan til gengæld godt gå hen og blive en dyr affære at anskaffe sig disse ting, så det er en god anledning til at kaste sig over et DIY-projekt. Se bla. her, hvordan du laver dit helt eget plankebord.

Need to have: Sofa // Sofabord // Spisebord // Spisestole // Lamper

Nice to have: Opbevaringsmøbler // Planter // Puder // Plaid // Diverse indretningsdetaljer // Fjernsyn // DVD-afspiller // Skrivebord

HOMESICK BLOG

1  / 2 / 3 / 4 / 5

Soveværelset

Hvis ikke du er så heldig at have et separat soverum, så kan det være, at du skal skifte nogle af møblerne ud fra stuen for at få plads til en seng. Heldigvis er der masser af fine eksempler på etværelses lejligheder, som du kan finde inspiration fra. Bare se her, her og her! :-)

Need to have: Seng // Dyne // Hovedpude // Sengetekstiler // Tøjskab eller -stativ

Nice to have: Natbord // Sengelampe // Spejl // Tøjbøjler // Krukker eller æsker til opbevaring // Planter // Diverse indretningsdetaljer så som lysestager og billeder

HOMESICK BLOG

1  / 2 / 3 / 4 / 5

Badeværelset

Badeværelset er formentlig det rum, du skal have færrest ting til. Skab et skønt badeværelsesmiljø med fine håndklæder, et stearinlys og ved at samle dine skønhedsprodukter i små klynger på en pæn bakke.

Need to have: Toiletbørste // Badeforhæng // Håndklæder // Vasketøjskurv // Sæbedispenser // Spejl

Nice to have: Toiletspand // Bademåtte // Badevægt // Tandbørsteholder // Skabs- eller hyldeopbevaring // Diverse indretningsdetaljer

HOMESICK BLOG

1  / 2 / 3 / 4

Alt det du ikke lige havde tænkt på

Diverse forbrugsvare så som rengøringsmidler, toiletpapir, køkkenrulle, sølvpapir, fryseposer, opvaskemiddel, gardiner, værktøj, støvsuger, gulvmoppe, brandalarmer, tørrestativ og klemmer, vasketøjskurv, dørmåtte, skoskab og knagerække.

Fortsæt gerne listen af uundværlige sager, når man flytter hjemmefra for første gang i kommentarfeltet! :-)


Translation: We’ve often been asked what is necessary to buy as a minimum when you leave home for the first time. There is not an easy answer to this, but based on my subjective valuation I have tried to make a guide that may provides an overview for those who have just taken the decision to leave home for the first time. Get the translation of the guide right here

Tatiana.

Indlægget indeholder annoncelinks / This post contains ad links

   

2 COMMENTS

  • Ida

    Godt indlæg.
    Synes faktisk du er kommet ret godt omkring g god fordeling mellem nice og need to have :)

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

HOMESICK KYSSER SCLEROSE FARVEL: TATIANAS HISTORIE