ETHNIC VIBES

SNEAK PEEK FRA VORES DIY-BOG: LYSKÆDE MED BORDTENNISBOLDE

Efter vi modtog den færdigtrykte bog i sidste uge, er vi for alvor begyndt at tælle ned til på torsdag, hvor vi udgiver vores helt egen DIY-bog. Det kan være, at vi ses til bogreception? Vi vil elske at møde jer! ♥ Flere magasiner har allerede givet en lille smagsprøve på vores bog såsom Boligmagasinet, der viser hele fire siders DIY-projekter i denne måneds udgave. Hvis I klikker over på ChriChri, kan I i dag finde endnu et af vores projekter – og nu er det vist også blevet tid til, at vi viser jer et lille sneak peek her på bloggen af, hvad bogen byder på. Vi har udvalgt det helt perfekte forårsprojekt, nemlig en helt simpel lyskæde med bordtennisbolde! :-)

HOMESICK DIYVi elsker lyskæder – og i dette projekt har vi piftet den klassiske lyskæde op med noget så banalt som bordtennisbolde hvilket skaber et blidt lys, hyggelig atmosfære og god stemning når mørket falder på. Det eneste I skal bruge til projektet er:

  • Lyskæde med LED pærer, så de ikke bliver så varme
  • Bordtennisbolde (samme antal som pærer)
  • Hobbykniv

HOMESICK DIY

  1. Skær en meget lille flænge i hver bordtennisbold. Undgå at skære i bordtennisboldens samling, da du ellers risikerer, at den flækker.
  2. Tryk pærerne fra lyskæden fast i flængen. Forsøg at rette eventuelle buler ud, når du har trykket boldene fast.
  3. Hæng lyskæden op på terrassen, altanen eller et andet sted, hvor du ønsker at sprede en hyggelige sommerstemning :-)

Vi bliver altid så glade, når I deler jeres DIY-projekter med os, så hvis I giver jer i kast med et eller flere af bogens projekter, må I meget gerne dele resultatet med os via hashtagget #homesickdiy – det kunne være så hyggeligt med et inspirationsunivers af DIY-projekter.

Få desuden et lille pre-view af bogen her – og hvis I ikke kan vente til på torsdag, så forudbestil bogen lige her eller i din lokale boghandel! :-)


Translation: Since we revealed that we’ve made our own (Danish) DIY-book, we’re just counting the days until it gets published at Thursday this week. In this post we’re giving you a little sneak peek of one of the DIY-projects that is in our book: fairy lights with table tennis balls. Get the post translated into your language here! :-) 

   

10 COMMENTS

  • Cecilie

    Genialt! Og så uhyre simpelt! Jeg har en idé om lyskæder en masse til vores bryllup, men er for nærig til andet end LED-lyskæder fra ebay/aliexpress, så det her er jo en ret simpel måde at få lyskæderne til at virke lidt større og give et blødere lys. Tak! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Det lyder som en perfekt idé. Der er ikke noget mere fint og hyggeligt end en masse lyskæder! Vi er glade for, at det kunne inspirere dig :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna G

    Neeej, den er fin! Den kan jeg nok også godt lokke kæresten med på, når vi flytter i hus til sommer :D Så er der noget pænt til terassen. Og boldene kan jo også godt tåle lidt forskelligt vind og vejr.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Det kan de i hvert fald, så den er både flot, hyggelig og praktisk! :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    SÅ fint og hyggeligt!
    Hvor er hynderne? :-D

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Tak! :-) Det er faktisk sofahynder fra Ikea-sofaen “Karlstad” ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke et fint pre-view! Tak for det :D Nu vil jeg have mere ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathias

    Hvor har i købt disse bordtennisbolde? Tænker om det er muligt at købe helt rene bolde, altså uden fabriksnavn på?

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

ETHNIC VIBES