PORCELAIN CRUSH

EN LILLE SNAK OM OPBEVARING

Indlægget er sponsoreret af Orthex 
orthexcollage

Opbevaringsløsninger er noget, der ofte bliver spurgt om på bloggen, og det er jo med god grund, for hvor gør man lige af alle de ting, vi alle sammen har, og som vi ikke ønsker at flashe? Hvis man er en af dem, der ikke har så meget plads at gøre godt med, så kommer man ofte langt med at udnytte pladsen under sengen til opbevaring, hænge hylder under loftet (hvis man altså er så heldig at have en god loftshøjde) eller anskaffe sig nogle multifunktionelle, rummelige og diskrete møbler – f.eks. et tv-bord med skabe. Men det er jo sjældent helt nok, hvis man ønsker at opretholde en vis orden, for det kræver altså nogle kasser at organisere sine ting i.

Jeg har i den forbindelse været så heldig at få de her kasser fra Orthex, så jeg langt om længe har fået styr på skabet i vores entre, som vi primært bruger til sengetøj, viskestykker, vaskeklude og håndklæder. Før lå viskestykkerne og vaskekludene lidt hulter til bulter i skuffen, der af samme grund ofte ikke kunne lukke – med andre ord en meget uholdbar løsning.

Jeg fik i alt fire kasser, som jeg selv kunne vælge højden på, for de findes nemlig i tre forskellige højder – 10, 15 eller 20 cm, der i dybdemålene passer ind i standardstørrelses garderobeskabe. Jeg valgte alle kasserne i 15 cm, så de lige akkurat kunne passe under vores seng, som vi også bruger flittigt som opbevaringsplads, så jeg tænker, at de sidste to skal bruges til opbevaring derunder.

Hvis man ikke er så privelegeret at have så god opbevaringsplads til kasser, så synes jeg at kasserne fra Orthex, i modsætning til så mange andre, har et meget neutralt og elegant design, så man sagtens kan have dem stående fremme – og vælger man et bambus låg til, synes jeg personligt, at det giver prikken over i’et :-)

Orthex er en virksomhed, der udelukkende har specialiceret sig i praktiske opbevaringsløsninger, så hvis I vil have mere inspiration på den front, kan I med fordel klikke forbi deres hjemmeside lige her.

Kasserne kan I desuden få fat på i Silvan og Bauhaus og koster fra 40-60 kroner stykket, alt efter størrelse, så de må siges at være til at betale sig fra – og er oven i købet i en virkelig solid kvalitet.

Camilla Marie

   

7 COMMENTS

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

PORCELAIN CRUSH