• ···
5 EASY STEPS TO GET READY FOR SPRING

EN SNAK MED MANNE & FREDERIK

Vi har haft en lille snak med Manne og Frederik fra Nybyggerne, som mange af jer sikkert følger med i med lige så stor fornøjelse som os. Læs med og se ekstraordinære glimt fra deres drømmehus og bliv samtidig lidt klogere på de to stilbevidste herrer ;-)

mannefrederikmannefrederik2Studio og arbejdsværelse – “et lyst, kreativt rum, med plads til fordybelse.”

Hvilket rum er i aller mest glade for og hvorfor?

Vi har grundigt gennemtænk hvert rum og skabt rammerne for det liv, vi gerne vil leve. Vi har flyttet helt rundt på planløsningen for at skabe et stort leverum som både er køkken, spiseplads og stue i ét. Vi kan være sammen i ét rum, men samtidig lave vidt forskellige ting. Det er hyggeligt, og for os giver det rigtig god mening. Vi skal kunne hive stikket ud i vores hjem og nyde alt det grønne, som vi har inddraget i den gennemgående stil og indretning. Vi bliver rigtig rolige og glade, når der er grønt omkring os. Vi har skabt en indendørs oase, der giver os så meget balance og ro.

Hvad var den største udfordring i forbindelse med processen?

Den største udfordring var helt sikkert, at der ikke var tid til at sove under byggeprocessen. Vi havde nogle meget korte deadlines, som rummene skulle være færdige til. Og direkte videre til næste rum. Med et tårnhøjt ambitionsniveau samtidig med, at vi gerne ville imponere dommerne, var der simpelthen ikke tid til at få en ordentlig nattesøvn. Vi sov nok i gennemsnit 4 timer pr. nat, og til sidst kørte vores hjerner på autopilot.

Hvor har I fundet inspiration til indretningen?

Vi finder inspiration i alt fra spændende arkitektur, udstillinger og innovative designløsninger til andre lande og levemåder. Vi finder især inspiration på vores rejser til fremmede kulturer – de har beriget os med kreative input og ideer til nye måder at indrette med brugsgenstande.

mannefrederik3mannefrederik7“Vi har placeret køkkenet centralt i huset, fordi hos os, danner køkkenet rammen for leverummet.” Manne og Frederik har været inspireret af 60’erne og 70’erne, og fo dem var det vigtigt med nogle gode rummelig skabe til at gemme rod af vejen.

Hvordan skiller I jer ud fra de tre andre deltagerpar?

Vi kan nok ikke komme udenom, at vi er et homoseksuelt kærestepar, det eneste i programmet, så der skiller vi os helt åbenlyst og tydeligt ud. Vi lagde mærke til, at vores forhold ikke kun er anderlede pga at vi er to mænd, men der tegnedes hurtigt et billede af, at der er forskel på, hvordan et parforhold er mellem mand og kvinde og os som bøsser. Vi skiller os ud, da vi ikke har nogle prædefinerede kønsroller,  som præger den måde vi er kærester på eller den måde vi også har fungeret på som team. Den gængse opdeling af arbejdsopgaverne, har været meget mere til debat hos os, end hos de andre par, som hurtigt gik i gang med arbejdet som henholdsvis mand og kvinde.

Vi tænker anderledes på hvordan et hjem kan formes- Vi tænker hjem og rum på en helt anden måde. Vi udfordrer den gængse tankegang med bestemte rammer for de enkelt rum og hvad der er åbenlyst for nogen at inddrage i boligen, er måske noget vi vælger at ligge på hylden og i stedet gøre det på en anden måde. Vi tænker i leverum. Der skal være liv og plads til udfoldelse. Vi gør noget ved drømmene. Som f.eks. at opbygge et hjem med gennemgående mange planter – eller planteværk som vi kalder det. Hele plantegningen har vi taget op til diskussion. Vi forholdte os kritisk og besluttede os for at justere og om-rokere  hele den tiltænkte planløsning til en meget mere fleksibel løsning, der kan give os mange måder at leve på i huset. De nye rammer for huset var noget vi, som designer- og arkitektstuderende, hurtigt kunne se muligheder i. Vi studerer begge meget kreative fag, og har kunne bruge det som et stærkt redskab under byggeprocessen.

Er planen, at I skal blive gamle sammen i huset?

Vi bliver aldrig gamle! ;-)

mannefrederik4“Vi har slået husets 2 badeværelser sammen, for at få et stort afslapningsrum i 2 zoner – henholdsvis badezone og toilet zone. Vi har særligt været inspireret af glyptotekets stemninger.”

Hvad gør det nye hus bedre end jeres nuværende lejlighed?

Helt konkret, så er huset meget større end vores nuværende hjem på Nørrebro – lokalområdet er noget helt andet og der er meget mere natur.

I vores lille lejlighed på Nørrebro, fungerer alle rum meget multifunktionelle. Vores køkken er ikke bare vores køkken. Det er både køkken, arbejdsrum, stue og her vi har vores gæster. I vores Nybyggerhus er det helt anderledes – her har hvert rum en funktion. Det er en rar følelse at kunne bevæge sig rundt, fra et rum som er der hvor vi arbejder, og videre til en anden zone eller rum, hvor man kan glemme arbejdet, og finde ro.

Derudover har vi været inden over alt der er lavet i huset, selv valgt alle materialer og bygget. Derfor har vi et helt andet tilhørsforhold til huset i Farum.

mannefrederik5mannefrederik6“I samme rum som køkkenet, har vi placeret vores spiseafdeling. Med den lange bænk indrammes køkkenzonen, og køkken og spiseafdeling bliver til ét rum. Et leverum.” Stofmalerierne på væggen er Frederiks værker.

Hvis vi skulle stille jer et spørgsmål, der var et uventet svar på, hvordan skulle det så lyde?

Frederik spørger Manne: “En af grundene til at du køber økologiske produkter, er det også fordi, at emballagen ofte er pænere end som på ikke økologiske produkter?”

Manne: “Ja.”

Manne spørger Frederik: Hvis du var en stol, hvilken stol var du så?

Frederik: “Hm… måske.. Den Spanske Stol af Børge Mogensen. Den står med fødderne fast i jorden, og er stærk og solid. Haha. Den er også praktisk med sine store armlæn – og så er den rummelig.”

Hvad laver I klokken 21 i aften?

Manne sidder nok og sludrer med vores sambo, efter de har været til syg hård træning – knald rød i hovedet og stolt over at have overlevet. Han glæder sig til senere, hvor han skal mødes med Frederik, som er på HarboBar og drikke en øl med sin veninde.


Vi håber, at I synes, det var sjovt at lære Manne og Frederik lidt bedre at kende! :-) Finaleugen nærmer sig (finalen er d. 30 marts) – og vi er altså ret spændte på, hvilke kreative løsninger de fire huse finder på her til sidst – og selvfølgelig også hvem der løber med sejren. Er der mon noget særligt, der har inspireret jer mere end andet? Og hvilket par er jeres favorit? :-)

   

8 COMMENTS

  • Jeg elsker den måde de tænker på og skaber et hjem på. Det er et sted man har lyst til bo eller komme på besøg. Det er et hjem, hvor man vil kunne “smide” sig uden at det føles forkert.
    xx A http://awayandtogether.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Helt enig! Det er et sted, hvor man uden problemer kan føle sig hjemme :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    Synes simpelthen deres køkken-alrum med bænken er så skide flot! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åhhh jeg elsker Manne og Frederik, de er så hyggelige og søde. Super lækker stil. Mit favortitpar er dog Lise og Michael, de har en stil lige efter mit hjerte og laver altid nogen fede ting fra bunden. Manne og Frederik har benyttet sig meget af håndværkere, hvilket gør at deres hjem er bedre håndværk, men ikke rigtig et “nybygger hjem”.

    Jeg kunne virkelig godt se de to herrer arbejde med indretning, de har de 100% styr på!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Det kan vi sagtens følge dig i. Det bliver så spændende at se, hvem der vinde – de er alle så dygtige :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg er så stolt af min bror Frederik – ja, og selvfølgelig af Manne!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Susanne

    Jeg elsker Manne og Frederiks indretning. Det er stilfuldt og enkelt men samtidig virkelig hyggeligt. Jeg får meget inspiration til hvordan jeg skal indrette min nye lejlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

5 EASY STEPS TO GET READY FOR SPRING