GET READY FOR A FESTIVE NEW YEARS EVE!

MOST READ: 2015

På årets næstsidste dag tænkte vi, at det var passende at gøre status over året, der gik. Det har på mange måder været et rigtigt dejligt år, og bloggen har igen bidraget til, at vores liv som tre studerende piger midt i 20’erne har fået et lille touch af glamour i form af nogle virkelig sjove oplevelser. Vi startede året ud med et meget spændende møde, som skulle vise sig at være ret afgørende for, hvad vi har brugt enormt mange af vores vågne timer på i 2015 – inklusiv det meste af vores sommerferie. Projektet er vi nu endelig ved at være i mål med, og vi glæder os helt vildt til at kunne dele resultatet med jer i det nye år! Måske I allerede har gættet, hvad det indebærer? Derudover bød 2015 også på mange sjove events og nye bekendtskaber. I september deltog vi i Design Awards, hvor vi meget fornemt var blandt de nominerede som årets blog, og i oktober var vi så heldige at Spies inviterede os til London, hvor vi fik lov til at udforske byen med “bolig-briller” på, hvilket bestemt også var lidt af en oplevelse. Men gang i den har der uden tvivl også været her på bloggen, hvor I hver dag er mange tusinde, der kigger med. Og tro os, det sætter vi virkelig stor pris på – trofaste læsere som jer er guld værd :-) Vi har været arkiverne igennem og fundet frem til de fem meste læste indlæg i 2015. Det tegner et ret klart billede af, at 2015 på alle måder var planternes år, og vi tror og håber på, at det fortsætter – for vi har bestemt ikke lyst til at skille os af med de grønne venner igen.

 photo plant1_zpskg59girx.jpg
1. THE INDOOR PLANT BEGINNER’S GUIDE
Årets absolut mest populære indlæg, der gav en lille begynder-guide til, hvordan man nu lige bærer sig ad med at passe de mange fine (men til tider også krævende) typer af grønne potteplanter.

 photo hh_zpsk95o6ryc.jpg
2. MAKING THE PERFECT GALLERY WALL
Billedvæggen hittede også stort i 2015, og indlægget her byder på en god samling af inspiration til, hvordan sådan en kan kreeres og sammensættes på en lang række af forskellige måder.

 photo mon1_zpsnserwn9u.jpg
3. ONE FASHIONABLE PLANT
Igen et plante-indlæg, der handler om det, der må kunne kategoriseres som årets all time mest populære plante. Vi taler naturligvis om den karakteristiske Monstera, som tilmed fik tildelt fornemme kælenavne som “bloggerplanten” og “instaplanten”, hvilket nok ikke er helt misvisende – for den var virkelig at finde OVER ALT! Men vi er stadig vilde med den smukke, grønne skabning.

 photo ikea4_zpst0jivdms.jpg
4. BEAUTIFUL WOODEN NEWS FROM IKEA
Ikke overraskende er IKEA-nyheder altid et hit herinde. Men særligt indlægget, der præsenterede nyheden om LISABO kollektionen, som bl.a. indeholder en lang række af smukke træborde, der harmonerer perfekt med den skandinaviske stil, var I vilde med.

 photo IMG_5580_zpseq1ahhad.jpg
5. VISITING: MIKKEL DAHLSTRØM
Vores “visting”-indlæg har der faktisk ikke været specielt mange af i året der gik, men det er noget vi bestemt må have lavet om på, for det er en type af indlæg, vi også selv holder meget af. Vi gætter på, at det samme gælder for jer, for indlægget hvor vi besøger instagrammeren Mikkel Dahlstrøm har i hvert fald været vældigt populært. Men det kommer nu ikke bag på os, for han kan altså virkelig noget med indretning og styling, ham Mikkel.

Det var simpelthen vores top 5 for 2015. Kan I huske indlæggene? Og har det også været jeres favoritter, eller er der andre indlæg, som I har været mere glade for? Statistikkerne fortæller os i hvert fald, at gamle indlæg som dette og dette også stadig lever deres eget lille liv. Her på falderebet vil vi gerne sige tusind tak for et dejligt 2015, og ønske jer et rigtigt godt nytår! Vi blogges ved :-)

Translation: 2015 is coming to an end, and we are taking a look back at a lovely and exciting year here on HOMESICK. The posts above are the absolute most read this year, and we are actually not that surprised – 2015 was definitely the year of green plants! Thank you so much for following us, and a happy new year to all of you! :-)

   

2 COMMENTS

  • P.

    i wish your blog was in english :(
    love it anyways :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Sorry about that – try searching for “NYE bingo” on Pinterest, then you will find something simular :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GET READY FOR A FESTIVE NEW YEARS EVE!