OFFICE INSPO

GET READY FOR A FESTIVE NEW YEARS EVE!

 photo Skaeligrmbillede 2015-12-28 kl. 16.04.45_zps6qn287cp.png

1. Foliegardin || 2. Champagne || 3. Guirlande || 4. Champagneglas || 5. Nytårsvedhæng || 6. Servietter
7. Guldbestik || 8. Polaroidkamera || 9. Konfetti || 10. Stjernekastere || 11. Nytårshat || 12. Knallerter || 13. Dug

Så skriver vi snart 2016, og findes der en bedre anledning end nytårsaften til at gå all in på glitter og glamour? Jeg tror det næppe, hvilket også er grunden til, at jeg virkelig har hygget mig med at finde festlige sager frem til indlægget her. Jeg skal ikke selv være vært til vores nytårsfest i år, men jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg kommer til at hoppe ind i det nye år i festlige omgivelser. Festens dresscode beordrer nemlig både hat og glimmer, der bliver masser af lækker mad, og jeg har klikket nogle kæmpestore folieballoner med tallene “2016” hjem. Kombineret med vores søde og dejlige venner så kan det da næsten kun blive en succes! I øvrigt tror jeg også, at vi skal ha’ købt os en flaske helium. Det havde vi for et par år tilbage, og det var virkelig en stor succes – både da det skulle ind i og ud af ballonerne igen. Hvis jeg selv skulle være vært ville jeg gerne pynte op med alt det ovenstående. Jeg ejer endnu ikke champagneglas, men disse fine krystalglas ville jeg gerne skåle det nye år ind med. Foliegardinet i sølv kunne også fungere virkelig fint som en photobooth-baggrund kombineret med et polaroidkamera. Jeg er sikker på, at det ville skabe nogle meget festlige minder. Nytårskrudt er jeg voldsomt bange for, så stjernekastere plejer at være min trofaste makker, når klokken har slået tolv. Men stjernekastere formet som tal har jeg alligevel aldrig haft – det ville virkelig være en opgradering at stå med dem i hånden. Knallerter kan jeg også lige gå med til, og jeg synes også, at de gør sig mægtigt fint som bordpynt. For er par år siden brugte jeg dem som bordkort med hjælp fra DYMO-labels. Måske I kan huske dem? Ellers kan I se dem her.

Hvordan har I planer om at pynte op nytårsaften? Byd endelig ind i kommentarfeltet eller tag jeres billeder på Instagram med #homesickblog, så vi kan lure med :-)

Translation: Are you guys ready for 2016? I know I am. But first comes new years eve, and I can’t think of a better occasion to go all in on glitter and glamour. If I was hosting the NYE party this year, it would look something like the collage above :-)

Mette.

Indlægget indeholder annonce links // This post contains add links

   

BE THE FIRST TO WRITE A COMMENT

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

OFFICE INSPO