HOME OF SARA MEDINA LIND

THE INDOOR PLANT BEGINNER’S GUIDE

Vi kan vist ikke rigtigt komme udenom, at grønne planter er “the shit” i forhold til boligindretningen for tiden, og jeg er vild med det! Men har man ikke grønne fingre, kan det måske virke lidt uoverskueligt at hoppe med på trenden – for hvordan passer man nu lige planterne? Og hvordan forklarer man blomsterhandleren, hvad det er for en plante man gerne vil købe, når man ikke aner, hvad den hedder? Disse fortvivlelser har jeg forsøgt at komme til livs med denne lille planteguide, som jeg håber, kan give jer svar på nogle af nybegynderspørgsmålene – om ikke andet blev jeg i hvert fald selv lidt klogere under min research :-)

 photo plant1_zpskg59girx.jpg
Pilea Peperomioides – Chinese Money Plant
Pileaen er også kendt under navnet ‘pengeplanten’ eller ‘chinese money plant’. Planten er kendetegnet ved sine meget karakteristiske runde og saftspændte blade, der sidder for enden af de lange stilke. Stueplanen trives bedst på en lys placering, men tåler ikke direkte sol. Pileaens jord må ikke tørre ud, så sørg for at vande den efter behov, så pottejorden forbliver fugtig.

 photo plant4_zpsqicnw3q4.jpg
Fingerfilodendron – Monstera Deliciosa
Monstera er virkelig blevet en populær dame, og der er med god grund, for den er jo enormt dekorativ. Planten trives bedst, når den ikke får direkte sollys – den må dog gerne stå et lyst sted, men den klarer sig også fint med en lidt mørkere placering. Monstera planten kan let overvandes, så det mest optimale er at lade den tørre mellem vandingerne, og så kan man evt. lige stikke en finger i jorden for at mærke, om den trænger til vand. Om sommeren burde det være tilstrækkeligt at vande den en gang om ugen, hvis vejret ikke er voldsomt varmt, og om vinteren kan man nøjes med hver 14. dag. Monsteraen er glad for fugtig luft, så hvis du rigtigt vil forkæle den, kan du sprøjte bladene regelmæssigt med lidt vand. Camilla Marie har i øvrigt tidligere tippet om, hvor man kan finde planten til en god pris her.

 photo plant2_zpsa2nuktdf.jpg
Figentræ – Fig Tree
Som navnet angiver, kommer figenfrugterne fra dette smukke træ. Selv de ret unge planter bærer som regel frugter, men desværre kan frugterne være ret svære at få til at modne – dog  er træet er super smukt i sig selv, både med og uden figener på. I forårs- og sommertiden skal planten have rigeligt vand (og evt. gødning), mens man skal være lidt mere påpasselig om vinteren, da overvanding i forbindelse med for lidt lys kan give anledning til at bladene falder af. Figentræet har det bedst i lune omgivelser, men om sommeren bør den ikke stå for nær vinduerne, da den høje varme kan få bladene til at hænge – også selvom planten har vand nok.

 photo plant7_zpsrbutvpsq.jpg
Kaktus – Cactus
Kaktussen har længe været populær i boligindretningen, og det må også siges at være den perfekte “begynder-plante”, da den er utrolig svær at slå ihjel. Men selvom planten ikke visner (og dermed visuelt indikerer, at den mangler vand), skal den naturligvis også plejes en smule for at trives. Det er svært at sige præcis hvor tit en kaktus skal vandes, men en god tommelfingerregel er, at disse plan­ter har det bedst, hvis de får lov til at tørre næsten helt ud mellem vandingerne. Hvis kaktussen overvandes kan den rådne, hvorimod den den bare holder op med at vokse, hvis den mangler vand – så hellere for lidt, end for meget.

 photo plant5_zpsqysvjjud.jpg
Eukalyptus – Eucalyptus
Eukalyptustræet er kendetegnet ved sine blågrønne blade og den skønne mynteduft, der bliver udledt af plantens æteriske olier. Eukalyptussen trives bedst, hvis den får masser af lys – allerhelst i direkte sol. Sørg for at vande den jævnligt, så pottejorden holdes fugtig, den må ikke tørre ud. Plantens grene er også virkelig dekorative i sig selv, så hvis du får lyst til at beskære planten lidt, så smid endelig ikke grenene ud, brug dem hellere i en fin lille vase som her.

 photo plant3_zpssus1vg7c.jpg
Oliventræ – Olive Tree
Oliventræet er virkelig smukt, men en ulempe ved træet er dog, at mange oplever, at det taber sine blade. Dette skyldes som regel, at planten naturligt gror i Middelhavsområdet, hvor der er varmt, lyst og tørt, så her i Danmark kan oliventræet nemt komme til at savne sine hjemlige forhold – det trives simpelthen ikke med vores mørke vinter. Når vi alligevel bruger oliventræet som stueplante, må vi derfor forkæle det så meget som muligt, og det mest optimale er at placere træet i det lyseste sydvindue. I forårs- og sommerhalvåret skal oliventræet vandes og gødes som andre stueplanter, men husk at lade det tørre ud mellem vandingerne. Træet må aldrig stå med vand i underskålen, så drukner det, og det kan også medføre, at bladene falder af. Gennem vinteren (fra oktober til marts) vil det være et plus at stille oliventræet lidt køligere, men stadig gerne i et sydvindue.

 photo plant6_zpsoqdk5tqs.jpg
Perler på Snor – Senecio Herreanus (String of Pearls)
‘Perler på snor’ er en ret unik plante, der er kendetegnet ved sine lange “snore”, der har små ærtelignende blade. Planten kan sagtens plantes i en urtepotte, men netop fordi det er en hængeplante, får den virkelig lov at komme til sin ret, hvis man hænger den op. Planten trives bedst under lyse forhold eller i halvskygge, og får den godt med vand, vil “snorene” hurtigt vokse sig lange og fine. Husk dog at lade pottejorden tørre let ud mellem vandingerne, så den ikke drukner i kærlighed.

Translation: We can’t deny it, indoor plants are really popular right now, when it comes to home decor – and I love it! I’ve tried to make this little beginner’s guide on how to take care of the different types of indoor plants, just click here to get it in english.

(Image sources: 1 / 2 / 3 / 4 / 5 / 67 / 8 / 9 / 10 / 11 / 12 / 13 / 14)

Mette.

   

55 COMMENTS

  • maya

    fedt med en guide til os plante-noobs! :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Tak for en fin guide og en rigtig god blog.
    Har I nogle tip til at finde lerkrukker til de flotte planter? Et indlæg om dette ville være rigtig brugbart.
    Hilsen Line

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Mange tak :-) Umiddelbart har jeg ikke så mange idéer, da jeg selv synes bedst om Flower Pot fra HAY og ellers de gamle, klassiske røde urtepotter i en slidt udgave. Jeg synes ikke markedet for den slags er særligt interessant, men jeg skal nok holde øjnene åbne og lave et indlæg, hvis jeg finder noget godt :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Agathe

      Botaniske have har tit gamle fine lerkrukker i forkskellige størrelser :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nadja

      Hvis du bor i København, så har Mant (fin lille indretningsbutik i strædet) nogle lerpotter til en 20-25 kr. Jeg har selv lige købt mig en sammen med en pengeplante :)

      Virkelig god planteguide @homesick, iøvrigt! :)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Hvor er I bare gode, skønt når I kan hjælpe hinanden! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • rae

    What beautiful greenery. Now that spring is coming, I am very interested to get some houseplants for my flat.

    Rae | love from berlin

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      You should definitely get some houseplants, it looks just beautiful :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stefanie

    Fin guide.
    En lille bonusinfo. I Danmark hedder Monstera Deliciosa en Fingerfilodendron. Hvis nu blomsterhandleren ikke ved hvad Monstera Deliciosa er for en størrelse ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sara

    Tak for en supergod guide! :) Så kan man tage et lidt mere velbegrundet valg inden man køber en plante til lejligheden ;)

    Jeg vil også rigtig gerne tippes om flotte urtepotter (eks. de klassiske røde), hvis I støder på et godt, billigt sted at købe dem! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Selv tak, dejligt hvis du kan bruge den :-) De almindelige klassiske urtepotter kan du finde mange steder – prøv fx Bilka.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Hej, nu bor jeg på Nørrebro – og har haft stort held med at finde de mest trendy planter samt patinerede lerpotter til rigtig gode priser. ikke i de “fancy” butikker, men i blomsterhandlere ejet af søde folk “med anden etnisk baggrund”, som ikke er bange for at give lidt rabatter i ny og næ:-)
      Eller lige omplante en plante uden gebyr :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Really helpful post. Love plants inside the house. Thank you.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Jeg er helt vild med eucalyptus planten og har længe ledt efter den men uden held. Hvor kan man købe den henne for kan ikke finde den i en almindelig blomsterforhandler?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Jeg er ellers stødt på den hos min”almindelige blomstforhandler” Kolding Blomsterhus :-) Men prøv evt. at spørge ad om det er noget de kan skaffe, der hvor du køber planter/blomster? Synes tit de er søde til at efterkomme ønsker den slags steder.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • sara ramsing

    Hejsa, fedt indlæg!
    Ved i hvor man kan få fat i en kurv ala den kaktussen står i?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Beautiful! I love the olive tree <3

    Jess X

    http://www.chasinglifeandme.blogspot.co.uk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] De dygtige piger fra HOMESICK har lavet en fantastisk guide til […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Uh tak for guide :D Tror jeg skal ud og fylde flere planter i mit hjem, nu.

    Mvh. Michelle-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig et fantastisk indlæg! :)

    Kan skrive under på, at fingerfilodendron er en plante for os, der ikke har grønne fingre: Min er stadig i live efter godt tre år nu, og jeg vander den ikke særlig ofte! Men hov! Hvor er sukkulenterne i dette indlæg, det er altså også en “trendy” plante, der er nem at holde ;)

    En pengeplante og eucalyptus er hermed skrevet på shoppelisten ;)

    /Maria – modemedmere.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Præcis, det er altså en fantastisk begynderplante, min lever også i bedste velgående :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Inspireret af Homesicks superfine indlæg om planter i hjemmet tænkte jeg, at jeg ville vise mine stueplanter frem Min mor har virkelig grønne fingre, så jeg er vokset op i et meget grønt og frodigt hjem, og selv om jeg ikke selv har lige så grønne fingre som min mor, så elsker jeg at fylde mit hjem med grønt. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nora

    Mega fedt indlæg!!! Tusind, tusind tak for det :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] A beginner’s guide to indoor plants. will this finally help me keep mine alive?! Sure this post is in Danish but there’s a link to an English translation at the bottom. But I kinda like it in Danish […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] jeg også lige selv læst for mine planter dør altid) så kan i læse Homesick pigernes indlæg her om […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] end for våd, som de siger – og ka tåle de fleste temperaturer. Ellers så tag et kig på denne fede bolig-blogs side, hvor der ligger en god guide til pasning af de mest populære indendørs […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie Reng

    Mega lækkert indlæg. Ros

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selv jeg som har nogenlunde styr på planterne, synes det var et dejligt indlæg! Jeg har søgt efter perler på snor i noget tid og håber at min blomsterdame har en med hjem til mig imorgen! Fik et skud af den kinesiske pengeplante i den lokale stof2000 (af alle steder) og den er virkelig en fryd at kigge på, den laver næsten et nyt blad om dagen! ;)

    Tak for din fine guide, jeg må helt sikkert have nogle flere af dem ind i hjemmet ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ninna

    Så fint indlæg :) lige hvad jeg manglede

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Super dejligt og brugbart indlæg hvor får du dine fine lerkrukker med patina? Jeg kan kun finde dem helt nye og røde

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Jeg har købt dem hos min lokale blomsterhandler, de sælger ofte deres brugte potter :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ea

    Den hvide pose som oliventræet står i, hvor er den fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] – 2 – 3 – 4 – 5 – 6 – 7 – 8 – 9 – 10 – 11 […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hvordan får du din piles til at gro “opad”, som på det første billede?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helle

    Hvordan får du pilea’en til at vokse opad, som på det første billede??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Ved at binde den op – f.eks. på pinde, som det er gjort på billedet. Det hjælper til at få den til at vokse op i højden :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt indlæg! :-)
    Jeg har sådan en Perler på snoren plante, men bladene er ikke så kugleformede, som på dit (og mange andre) billede.
    Ved du om der findes forskellige slags af denne plante?

    http://www.bydianawi.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Katharina

    Hvor køber man en pilea plante, har ledt med lys og lygte men uden held desværre, min blomsterhandler kan ikke bestille dem, så hvad gør jeg når jeg ønsker mig sådan en ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Jeg har haft held hos min lokale blomsterhandler her i Kolding, og jeg har også set dem hos mange andre. Men nu ved jeg selvfølgelig ikke hvor du bor? Men de burde da være til at skaffe for en blomsterhandler :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Dejligt indlæg! :)
    Et spørgsmål til Monsteraen:
    Jeg købte sådan en for nogle uger siden fordi jeg havde forelsket mig i bladenes fine fligede form… Desværre er det kun tre af bladene på min plante der har denne slags lidt hullede blade mens resten bare er er hele og uden fliger/huller. Ved I, om dette kan ændre sig med tiden?

    Mvh Anna

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Jeg har selv undret mig over det samme, men har læst mig frem til at “jo varmere og mere tør luften er, jo færre huller dannes der i bladene. De yngste blade i toppen af en høj Monstera har sjældent så mange huller som de ældre, fordi der er varmere ved loftet end ved gulvet. Ved stor luftfugtighed i vinter­haver med stengulv, hvor dette regel­mæssigt bliver overbruset, udvikles der mange huller i bladene og mange luft­rødder.” Så det er simpelthen fordi planten har det for varmt og godt i stuen, at der er færre hullede blade :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ida

    På billedet med fingerfilodendron’en, står bagved et sort/hvidt billede(/postkort?) hvor der står ‘If i was i bird, i would shit on your head’ – hvor er denne fra? synes den er alt for sjov :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Hej! Super fint indlæg :) Jeg har lige et spørgsmål som jeg håber i kan hjælpe med: Jeg har for ca. tre uger siden købt en Monstera og den så fin ud da jeg købte den, men nu er nogen af bladene begyndt at se lidt tørre ud og krølle lidt i kanten. Den står på gulvet i min stue uden at være i direkte sol og får vand når jorden er tør (ca. en gang om ugen). Jeg har læst og læst på nettet, men synes ikke jeg kan finde noget om hva der kan være galt. Har I nogen bud på hvad det kan skyldes?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Isabella

    Kunne i mon lokkes til at lave en udendørs plante guide til os med terrasse?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • HOMESICK

      Hej Isabella! Det er en rigtig god ide. Der er dog ingen af os, der er den heldige ejer af en have endnu, men når den dag kommer, så kan det godt være, at vi laver en planteguide, når vi også er blevet klog på de udendørs venner :-D

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

HOME OF SARA MEDINA LIND