GIVE AWAY: VIND ET SOFABORD FRA SØSTRENE GRENE

MUUTO – FALL NEWS 2014

muutomuuto

Som de af jer, der følger os på Instagram måske allerede har set, var vi på besøg i Muuto‘s showroom i onsdags, og hold nu op et fantastisk sted! Det var helt betagende at træde ind i så gennemført et univers, hvor vi kunne beundre alt deres boligtilbehør, møbler og lamper i en virkelig smuk sammenhæng. Vi blev også præsenteret for deres efterårsnyheder, og der var altså ret mange spændende ting.

Stolen hedder FIBER og er designet af Iskos-Berlin. Den har et virkelig fint udtryk, og er skabt i et innovativt skalmateriale af genanvendelig plast og træfibre, som er med til at give et virkelig fint spil i farven. Man vælger selv hvordan den skal sammensættes i forhold til farve, polstring og stel, hvilket giver virkelig mange anvendelsesmuligheder, alt efter hvilket look man vælger.

Den fine stempelkande i keramik har fået nanvet PUSH og er designet af Mette Duedahl. Vi synes den er ret interessant, da den ikke ligner nogle af de andre stempelkander der er på markedet, og så er den meget nordisk i sit udtryk, med selve kanden, der er af stentøj, låget der er af transparent plexiglas og den lille kugle på toppen, som er af træ. Alternativt kan den også bruges som en kande (uden stemplet) til varme eller kolde drikke, hvilket vi synes er en ret fin detalje.

GRIP lysestagen er designet af Jens Fager og er af aluminium og kan fåes i fire forskellige farver. Med sin hank leder den lidt tankerne hen på en klassisk kammerstage, dog i et simpelt og moderne design. Det er virkelig sådan en stage, der kan bruges i mange forskellige sammenhænge, og som både kan stå fint alene og i klynger af flere stager.

GROOVE bordskånerne er af rå marmor og er designet af Hallgeir Holmsvedt. Tanken bag dem er, at man ikke behøver at gemme dem væk, som man normalt ville gøre med sine knapt så dekorative bordskånere. De er smukke i sig selv, og kan tåle at blive vist frem – og så har de to forskelige look alt efter hvilken side, man vender opad.

En anden fin nyhed vi blev præsenteret for, var et sæt af små vaser, som har magneter i bunden, så de kan stå fast på den medfølgende bakke (I kan se dem her), og de var altså også ret så fine. Alle nyhederne skulle være at finde i butikkerne i løbet af de næste fire ugers tid, og I kan finde forhandlerliste på Muuto’s hjemmeside. Er der mon noget af det, som frister jer? :-)

Translation: A few days ago we were invited an event in Muuto’s showroom in Copenhagen, and all of these lovely things are among their news this fall.

 

   

1 COMMENT

  • Nina

    JAAA har glædet mig sådan til at se deres nyheder!
    SÅ flot! Bakken med vaserne med magnet, skal helt sikkert på ønskelisten!

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

GIVE AWAY: VIND ET SOFABORD FRA SØSTRENE GRENE