• ···
MISMATCHING CHAIRS

HOMESICK FOR SADOLIN

 photo 1457476_zps984e9104.jpg photo 3245_zpsd5b0f30a.jpg photo 1345_zpsb0d72677.jpg photo 11121223_zps06ddc846.jpg photo nn_zps82294369.jpg photo mmm_zps557e7421.jpg  photo 55_zps63ad26ec.jpg  photo 1345566_zpsb1ae5381.jpg

Kan I huske, at vi sidste år viste jer nogle “behind the scene”-billeder fra et spændende projekt i samarbejde med Sadolin (her og her)? Projektet bliver offentliggjort i morgen – og derfor er det blevet tid til at afsløre, hvad det helt præcis gik ud på! :-)

Som vi har skrevet i vores sneak peaks, så blev vi kontaktet af det svenske kommunikationsbureau Change, angående et samarbejde mellem os og Sadolin, der gik ud på, at vi skulle style et hverdagsrum til deres nye kampagne. Vi blev præsenteret for de nye farvetrends for 2014 fra Sadolin, som består af to farvepaletter – en med flotte mørke og dybe farver og en med nogle fine lyse pasteller. Vi valgte pastelpaletten, der dækkede over farverne: grå, lyserød, grøn, gul og blå. Det er ingen hemmelighed, at det var en stor udfordring at arbejde med så mange farver på en gang, da vi ikke just er vant til at bruge så mange farver i vores hverdag. Men det endte faktisk med, at vi blev helt glade for de fine pasteller – og det har måske endda været en øjenåbner for os, at man ikke behøver og være så farveforskrækket, hvis bare man bruger dem rigtigt. I projektet med Sadolin fik vi til opgave at bruge de nye farvetrends som en del af både interiør og maling i en hel stue, hvor pointen med det hele er, at det skal være nemt for alle at skabe forandring.

Vi ville gerne give stuen nogle vægdetaljer, som både var nemme at udføre og samtidig gav et helt særligt og fint udtryk. Så efter lidt tid i tænkeboks og med hjælp fra en masse moodboards, blev vi enige om, at vi gerne vil bruge den grå farve på hovedparten af rummets vægge, da det er en meget sart grå, der næsten kan forveksles med en knækket hvid. Men når man ser farven i kontrast til hvid, står den enormt flot – særligt ved vinudespartiet, hvor vi har ladet selve karmen forblive hvid. Pastelfarverne besluttede vi, at vi ikke ville bruge på hele vægge, da det ville blive lidt for meget sammen med den grå farve. I stedet valgte vi at arbejde med geometriske former, for at skabe et mere grafisk udtryk. Det endte ud i tre trekanter på væggen bag sofaen: en stor i grøn, og to mindre i henholdvis lyserød og den grå farve, vi har anvendt på de to andre vægge. Det er en super nem og sjov måde at tilføje lidt farver til rummet og samtidig give det et mere grafisk udtryk, hvis man (ligesom os) ikke har mod på at male en hel væg. Det eneste vi gjorde, var at markere trekanterne op med malertape, og så male dem over to gange, lade dem tørre, pille tapen af og så stod de super skarpe!

I forhold til indretningen af rummet fik vi ret frie tøjler, og det er altså svært at holde sig tilbage, når man må vælge imellem så mange lækre møbler! Men vi forsøgte dog at fokusere på at mikse både dyre og billige møbler. Her blev vi især godt tilfredse med reolen, der er sammensat af en blanding af Muutos Stacked reolkasser (som prismæssigt ligger i den dyrere ende) og gamle trækasser fundet på loppemarkeder til ingen penge – på den måde blev reolen både billigere men også mere personlig. De flotte vægfarver har Sadolin også valgt at lave som træ- og metalmaling, så man kan pifte gamle møbler op eller male sine loppefund, hvilket er ret smart. Det benyttede vi os af ved at male den lille skammel med træmaling i den samme lyserøde farve, som er brugt på væggen. Vi brugte ligledes farverne til at skabe en sammenhæng i indretningen ved at male nogle almindelige trækasser i de tre forskellige trendfarver. Det er dem Camilla Marie står ved på det nedereste billede.

Generelt har det været en virkelig sjov oplevelse og samtidig lidt af udfordring, da vi aldrig tidligere har ageret “indretningsstylister” og kun har ganske lidt erfaring, når det kommer til maling af vægge og møbler. Men det det gik heldigvis fint, og det er gået op for os, hvor nemt det er at gøre væggene til en spændende del af indretningen. Det kræver ikke den vilde teknik, hvis bare man er omhyggelig med at dække rummet af og får spartlet eventuelle huller og ujævnheder ud inden man maler. Hvis I selv har fået mod på at kaste jer ud i et lignende projekt, så kan I se mere i Sadolins nye inspirationsmagasin, hvor Tante Johanna (den svenske blogger, der indrettede kontoret) viser en step by step guide til, hvordan man gør det på den nemmeste måde. Her kan I også læse mere om vores tanker bag indretningen og se hele farvepaletten for Sadolins 2014 trendfarver, samt de farvekoder vi har brugt. Inspirationsmagasinet skulle meget gerne være at finde i Sadolin Farveland, Bauhaus, XL-byg og Optimera i løbet af næste uge. Vi er ret spændte og krydser fingre for, at der bliver taget godt imod vores lille projekt :-)

……………………………………………………………………………………………………………………………………………………..

Translation: Maybe you remember that we last year showed you some ”behind the scenes” pictures from an interesting project we did in a co-lab with Sadolin (here and here). The project will be published tomorrow and that’s why its time to reveal what it exactly was all about.

As you could read in our sneak peaks, we were contacted by a Swedish communication bureau on a co-lab between Sadolin and us. They wanted us to style and decorate a living room for their 2014 campaign. We got introduced to Sadolin’s color trends for 2014, which were both a light gamut with pastels and a darker one with beautiful deep colors. We chose the pastel gamut that consisted of the colors: grey, pink, green yellow and blue. It’s not a secret that it was quite a big challenge for us, to deal with so many colors at once, since we’re not use to use that many colors in our every day life. Well believe it or not, we ended up being really exited about the pastels, and it has been quite an eye opener for us, that made us think that we don’t have to be that afraid of colors, because it can be truly beautiful if you just use them right. In the styling of the living room we were asked to use the new color trends in both the interiors and on the walls, to show how easy it can be to make a change.

We would like to add the living room some wall details, as were easy to accomplish and at the same time gave the room a very special expression. So we’d put on our thinking caps and created lots of mood boards. After a while we agreed on using the light grey color on two of the walls since it’s a very pretty light grey, that got a very beautiful contrast to the white ceilings. The pretty contrast were also the reason we decided not to paint inside the windowsill. We think that it would be more fun to use the pastels for a graphic pattern on the white wall, so we painted three triangles on the wall – a big one in green and to small ones in grey and pink.

Generally, it has been a really fun experience and also a bit of challenge as we have never acted as “stylists” before and we have very little experience when it comes to painting walls and furniture. But fortunately it all went fine, and it dawned on us how easy it is to get the walls to be an exciting part of the decor. If you have found the courage to do something similar, you can see more in Sadolins new inspiration magazine where Tant Johanna (the Swedish blogger who decorated the office) shows a step by step guide on how to do it in the easiest way. Here you can also read more about our thoughts behind the decor and see the entire color pallet of Sadolins 2014 trend colors. The Inspiration magazine should be available in the danish stores Sadolin Farveland, Bauhaus, XL big and Optimera during the next week. We’re a pretty excited and hoping that you will like our project :-)

Photobucket

   

63 COMMENTS

  • Fantastiske billeder:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Heidi

    Hvis man kan være forelsket i et rum, så blev jeg lige pludselig og meget hurtigt forelsket i den stue! Hold nu op det ser FANTASTISK ud:O) Får lyst til at gå i gang med en stue-make-over med det samme:O)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er du bare sød! Det er vi så glade for at høre, det altid lidt spændende hvordan folk mon vil tage imod det. Du må da bare i gang med stuen, det er altid sjovt med nye projekter :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Fedt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sikke en flot styling! :) Er vild med pastellerne :D

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Chanette Laurberg

    Hvor er lysene “love” og “candle” fra? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Her ville jeg gerne bo!!! :) Det er for lækkert! Godt arbejde! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wow, hvor er det bare flot. Og hvor jeg elsker, at I har kombineret high street bolig fra H&M med dyrere ting som fra HAY. Hvor meget koster det at hyre jer som indretningsdesignere, ha ha? ;-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Skøn kommentar, det er nemlig lige præcis hvad vi har forsøgt at gøre, så det er dejligt at du synes det er lykkedes os! Haha, nu ser vi jo ikke ligefrem os selv som “indretningsdesignere”, men vi kan vel altid forsøge at give et godt råd med på vejen ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er vild med det her rum! Hold op hvor er det flot :-D Godt gået, piger!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • kathrine

    Den smukkeste stue, nogensinde! Dejligt med lidt inspiration! – Hvad er farve-navnene på HAY puderne? :-) Jeg synes nemlig lige den kombination ville passe perfekt i min grå sofa!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er du sød, sikke et kompliment! Åh, nu kommer vi lidt i tvivl, men vi mener at det er HAY dot steelcut 1 button i farverne “candy” og “aqua” :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Denise

    Flotte billeder!! hvor er reol system fra? jeg er helt vild med dem!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marie Lundholm

    Det er virkelig vellykket – dejligt at se opsatte billeder, som virker levende og naturlige. Stort tillykke med det :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Årh, tak! Det er vi glade for at du synes, for ja de er jo ret opsatte, når de skal bruges til sådan en kampagne – men dejligt at du synes det er lykkedes os at gøre dem levende :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor fedt! Jeg er selv rigtig vild med pasteller, og der er virkelig meget inspiration at hente her! Vildt skønne billeder – og sejt gået af jer! :-)

    Hilsen
    Nadja

    cinnamonplease.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er du sød, mange tak – dejligt at du fandt det inspirerende, det var det vi håbede allermest på at nogen ville :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Flot rum I har lavet. Hvor er det store mørkegrå gulvtæppe fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Hvor er det fint :) Jeg er helt forelsket i reolen, har I bare lavet den af kasser eller hvordan?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor ser det godt ud! Det er da super godt gået af jer hvis det er jeres første indretningsopgave! Ville også gerne sige tusind tak til jer fordi at I har anbefalet mig til sadolin – det er jeg virkelig beæret over :) jeg glæder mig selv til at teste deres farver her i februar ;)
    De bedste hilsner Kristina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak – og det var da så lidt, du har sådan en fin blog! Fedt at du er frisk på at teste farverne, det glæder vi os til at se :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rae

    i think you guys did such a lovely job. everything looks fantastic. what a wonderful opportunity!

    rae from lovefromberlin

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Homesick!

    Det her er muligvis et lidt halvdumt spørgsmål, men jeg har ikke fulgt jer så længe, så der er nok masser af ting jeg ikke ved endnu. Jeg ville faktisk bare gerne høre, om i tre piger bor sammen? Er det sådan i kan få det hele til at køre rundt, eller hvordan fungerer det? :-)

    Mvh. Katia.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Katia. Det er skam ikke et dumt spørgsmål, men nej vi bor ikke sammen – vi bor alle tre hver for sig med vores kærester. Hvad tænker du på med at få det til at køre rundt? :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Marie

    Hold da op hvor ser det godt ud, sikke en fin måde at få farver med ind på! I er simpelthen for seje :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Frimer

    Hvor er gulvtæppet fra? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Wauw, det ser jo super lækkert ud!
    Jeg er ret vild med de der enkle, farvede fatninger med de store pærer med blødt lys i – hvor har I monstro skaffet dem? (:

    Godt arbejde tøser ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie Frimer

    Virkelig fedt indrettet!!!
    Hvor er det fine tæppe og sofa fra?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Har selv Karlstad sofaen, men er da noget mere vild med de ben I har sat på. Hvor er de fra? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] video med deres stue og den sidste indretning, men man kan også se billeder på deres indlæg her – og de er helt sikkert også et kig […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej!
    Jeg vil rigtig gerne vide hvor stolen med sæde og ryg af kernelæder er fra?
    Kh. Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Mette.

      Undskyld at vi ikke har svaret dig. Hende der hjalp os med at skaffe møbler havde den med fra sin butik, og vi huske faktisk ikke hvem der står bag. Vil dog gerne undersøge det, og melde tilbage så snart vi ved det :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej igen, så fandt vi ud af det :-) Stolen er RAMA CHAIR BY DENNIS MARQUART FOR OX DESIGN. Den forhandles bla i Ehlenbergs i Malmö.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Alberte

    Hvor er det fint indrettet! Hvor er de fine sofaborde mon fra? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eleni

    Så fint!
    Hvordan har I lavet trekanterne på væggen? Altså, hvordan har I fået malet dem så præsice? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak. Vi har bare målt ud hvor vi skulle være med en tommelstok, og så “tegnet” dem op med malertape og givet dem to lag maling hver. Det er virkeligt nemt :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej!
    Jeg vil rigtig gerne vide hvor stolen med sæde og ryg af kernelæder er fra?
    Kh. Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Undskyld at vi ikke har svaret dig. Hende der hjalp os med at skaffe møbler havde den med fra sin butik, og vi huske faktisk ikke hvem der står bag. Vil dog gerne undersøge det, og melde tilbage så snart vi ved det :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Rebecca

    Hej! Kan I huske hvad den grå farve hedder? Det er lige sådan en grå jeg er på udkig efter, men kan simpelthen ikke finde ud af hvad den hedder, den I har brugt :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Malene

    Hej!

    Hvad hedder sofaen fra Saxoliving.com? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Hej Malene,
      Tror muligvis det er den, der hedder Tema. Men er ikke sikker! Hvis det er, kan du vise billedet af den. Forhåbentlig kan de svare på det! :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

MISMATCHING CHAIRS