BRING THE BICYCLE INDOOR

MY LATEST DIY: A NEW DINING TABLE

 photo bord_zps44e7728b.jpg

Som jeg nævnte for lidt tid siden havde min veninde og jeg besluttet os for at gå i krig med “projekt nyt spisebord” og ovenfor ser I så mit færdige resultat (vi lavede et hver). Jeg er faktisk blevet rigtig godt tilfreds med det, det virker meget lettere i stuen end vores gamle sorte bord, og så har det kostet cirka ingenting i materialer – OPTUR! Da jeg postede det på instagram (homesickblog) gav I det heldigvis også søde kommentarer med på vejen, og flere spurgte ind til en opskrift. Faktisk er opskriften allerede at finde på bloggen, da vi stort set bare har fulgt denne. Men nu får I alligevel lige vores fremgangsmåde:

Det skal du bruge:
– Planker til selve bordpladen (jo bredere bord, jo flere planker)
– To stykker træ der skal gå på tværs af bordpladen
– En sav
– Skruer + skruemaskine
– Sandpapir (en rystepudser kan være en fordel)
– En olie/bejdse (vi brugte “drivtømmer olie” fra Junckers)
– En bred pensel
– To bordbukke

1. Bliv enig med dig selv om, hvor stort bordet skal være (mit bord måler 90×165 cm). Noter målene og
smut forbi den lokale tømmerhandel for at finde nogle passende planker til bordpladen + de to stykker træ, der skal holde plankerne sammen.
2. Sav plankerne ud i den længde, som du ønsker bordet skal have – og sav de to stykker træ ud så de er lidt kortere end bredden på bordet (men de skal stadig kunne nå alle plankerne)
3. Brug sandpapir (eller rystepudser) til fjerne skarpe kanter og træsplinter.
4. Tilpas bræderne med hinanden og sørg for, at den side du ønsker skal vende opad, når bordpladen er færdig, vender nedad.
5. Placer de to stykker træ på tværs af plankerne og skru dem sammen. Sørg for at bruge skruer, der er lange nok til både at nå både træet og bordpladen – dog uden at de går igennem sidstnævnte. Her kan det være en fordel at få en til at hjælpe med at presse plankerne tæt sammen, når der skrues, så det ikke ender med, at der er mellemrum mellem plankerne i den endelige bordplade.
6. Støvsug bordpladen for savsmuld og tør den af med en fugtig klud.
7. Så er bordpladen klar til at få olie/bejdse. Her er mulighederne mange, alt efter hvilket look man ønsker at opnå. Vi benyttede en “drivtømmer olie”, da vi ønskede et råt og lidt rustikt look. Følg altid anvisningerne på produktet samt den anbefalede tørretid.
8. Når bordpladen er helt tør, kan den placeres på bordbukke efter eget valg. Vi havde valgt to Vika Leberg bordbukke fra IKEA til 50 kr. stykket.
9. Bordpladen kan sagtens bare ligge løst på bordbukkene, men for at gøre bordet lidt mere stabilt valgte vi at bore to huller i hver bordbuk, så de kunne skrues fast til selve bordpladen.

Og vupti, så havde vi bygget vores helt egne spiseborde! Det skal dog lige siges, at det sviner en del, og olien har en ret kraftigt lugt, så jeg vil derfor anbefale at man gør det udenfor. Vi havde lånt mine forældres garage, hvilket var ret praktisk, da vi samtidig kunne benytte os af hans store værktøjssamling. Fordi vi var to til at splitte om olien har det endelige bord (inklusiv bordbukke) kostet omkring 300 kroner i materialer, så det må da virkelig siges at være SU-venligt, ikke? ;-) I Kan se flere billeder af bordet her.

Mette.

   

63 COMMENTS

  • sara

    Ej, hvor er det blevet fint! Har sådan glædet mig til, at du ville vise billeder, da jeg selv skal i gang med et lignende projekt til min nye lejlighed.
    Tak for endnu en omgang skøn inspiration :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak! :-D dejligt at det kunne inspirere dig, du må bare i gang – er sikker på, at du bliver glad for resultatet!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er dog flot! Og billigt:-) Må jeg spørge, hvilken træsort du har brugt?

    mvh. Mette

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak! Ja, det er billigt – men det skyldes også, at jeg har brugt fyrtræ. Men tænkte at jeg ikke gad købe vildt dyrt træ, når det alligevel skulle ha’ et råt look :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • og et spørgsmål mere: Man får ikke splinter i, når man sidder ved det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Nejj, det gør man ikke, jeg har slebet træet med sandpapir så alle splinter er væk – og på undersiden brugte jeg en rystepudser, for at sikre mig, at man ikke får revet sine nylonstrømper op, når man sidder ved det ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia Luise

    Åh, det ville passe perfekt hos mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Du må bare i gang ;-) det er ret hyggeligt, og man bliver lidt stolt, når man har bygget sit eget bord! Haha.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Nej et lækkert bord! det er lige før jeg må kaste mig ud i det :-) Hvad er målene på jeres bord blevet? tænker bredde og længde?! :-)

    Tak for en god og inspirerende blog!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sååå lækkert et spisebord. Det minder ret meget om min søsters, hvor det bare er et tværsnit af et helt træ der er bordplade

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak! uha, det er også flot med sådan et bord – men så kommer det nok til at koste liiiidt mere at bygge ;-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • stephanie

    wow. Det er virkeligt flot :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er godt nok super pænt! Det giver masser af inspiration, da jeg snart skal finde et nyt sted at bo :) Og så kan man jo få det lige som man vil have – meget smart! Tak for ‘opskriften’ ;)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak! Dejligt at du kunne bruge indlægget :-) ja, det er nemlig lækkert at man selv kan tilpasse størrelsen.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Wow hvor er det flot!
    Man får så meget inspiration fra jeres blog :-) Tror selv jeg vil kaste mig ud i det projekt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det blevet fint! Piger, jeg så nogle rå betonhylder i et køkken, som I viste i maj måned. Ved I hvor man kan købe noget lignende? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • LK

    Hey..

    Jeg har ledt og ledt efter den olie i siger i har brugt, uden at finde den.. Har gennemsøgt alt på nettet, og har været i flere byggemarkeder, men de har alle kun farverne “klar” eller “hvid”, hvor jeg går ud fra at jeres farve er “drivtømmer grå”?

    Håber I kan hjælpe?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne-Sofie Olsen

    Lækkert bord!
    Jeg planlægger selv at lave et bord af grov krydsfiner med sådanne bordbukke.
    Hvad er målene på din bordplade? Kan man sidde 4 ved det?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hej :)
    Jeg er godt på vej med mit eget bord, og har netop købt olien drivtømmer, (kan bestilles hjem hos stark) og jeg tænkte på hvad du havde brugt til at putte olien på med? En pensel? Og gjorde du det inde eller ude? :) har du kun givet bordet en enkelt gang?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt at du har kastet dig ud i projektet! :-) Jeg malede det udenfor med en pensel, og gav det kun et enkelt lag, så man stadig kan ane træet igennem. Min veninde gav sit bord to lag, og fik dermed et mere gråt look. Så det kommer lidt an på, hvilket resultat du gerne vil opnå :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shit, det er jo helt vildt lækkert! Nej nej nej, må have lavet mig sådan et! :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg har lige givet et lille stykke seperat træ en gang olie, og jeg synes godt nok den bliver meget grå… Slet ikke så lys som jeres? Skal det bare trække lang tid nok eller? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er nok også lyset fra vinduet, der får bordet til at se meget lyst ud på billedet. Det er sådan lysegråt med meget tydlige årer .. Meget rustikt. Men jeg tror også at farven varier alt efter, hvilken slags træ man har med at gøre :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Julie

      Hvad for noget træ har I brugt?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det er bare noget billigt fyrtræ.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nicoline Mailund

    Det er nok det fedeste bord jeg længe har set, og har allerede kastet mig (med min fars hjælp) ud i det.
    Er desværre bare en klovn til indretning og da jeg står og skal flytte og bruge nye møbler, er det jo oplagt at købe stole der passer til i stil?
    Hvilken slags vil I gå efter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hvor er det dog et fint bord! Min veninde og jeg har besluttet os for at lave et hver og gøre det til et lille veninde-projekt :) Vi er lidt bekymret for kommentaren om at bordet er mere gråt i virkeligheden, og vil derfor høre om du vil sende et billede af bordet i et mere virkelighedstro lys, så vi kan beslutte os for hvilken olie vi skal købe. Det ville være en kæmpe hjælp. På forhånd mange tak -og TAK for en skøn, skøn blog :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Larsen

    Hvordan klarer bordet at der fx stilles glas, som afgiver kondens på bordet ?
    Laver det ringe eller er olien nok til at modvirke problemer som dette ?
    Hilsen Pia

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det klarer det overraskende godt! Havde troet at jeg skulle give det en mat lak for at beskytte det, men blev vejledt til at olien var nok – og det er den. Vand kan slet ikke suge ned i træet pga. olien, så det er super nemt at holde pænt :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pia Larsen

    Hvis man nu vil give bordet 2 lag olie skal man så slibe det inden man giver det lag nummer 2 ?
    Hvad gjorde din veninde som gav det 2 lag ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hun gav det bare to lag ovenpå hinanden, uden at slibe eller noget. Det blev rigtigt fint, men lidt mere gråligt i farven :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor meget har du betalt for træet og hvor har du købt det? Jeg kan ikke finde det noget sted hvor det er så billigt som du beskriver :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Hey, hvor har du købt plankerne henne, Silvan eller hvordan? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] blive lidt kedeligt. Men ideen er super god! I kan se hendes indlæg og guide til at bygge bordet her. (3) OSB-plade: Her er et skrivebord i OSB-plade, men jeg tænker, at man ligeså snildt kunne lave […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sanne

    Det er simpelthen så fint det bord, så min kæreste og jeg har kastet os ud i projektet i går. Vi har fulgt “opskriften” til punkt og prikke med oliebejdsen “Drivtømmer” fra Junckers, men står nu med et bord der er mere lyseblåt end gråt???! Hvad dælen har vi gjort forkert? Hvor mange lag olie gav I bordpladen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jeg gav den et enkelt lag – men tror det kommer meget an på hvilken behandling det træ i har brugt har. Ville forhøre mig hos forhandleren, de har som regel forstand på hvordan forskelligt træ tager imod :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Fedt bord. Jeg er ved at lave et selv og har et spørgsmål til de stykker træ, der skal gå på tværs. Sidder de bag ved bukkene på billedet? Altså mod midten i forhold til bukkene. Det bord jeg laver er 200 cm langt og jeg er i tvivl om brædderne kommer til at “flappe” ude i enden, hvis jeg ikke sætter træ på tværs helt ude i kanten.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • På billedet har jeg faktisk sat bukkene fast på selve træstykket, der går på tværs, men det blev for ustabilt, så nu står bukkene længere ude i siderne og træstykkerne sidder bag ved. Det fungerer fint og “flapper” ikke :-) du kan måske bedre fornemme det på billederne i indlægget her: http://homesick.nu/2014/06/home-pics-living-room/

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mia

    Hej. Har lavet bordet og det er meget ustabilt. Det virker som om bordbenene ikke sidder ordentligt fast (de vipper). Har du haft samme problem?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Jaaa… vi kunne også finde ud af at lave bordet, som de dygtige piger fra bloggen “Homesick” har lavet en fin DIY-guide til Se deres guide her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma Sauer

    Vi har pågyndt projekt spisebord herhjemme, med jeres fremgangsmåde. Men hvilken slags brædder har I brugt? Altså, er det gulvbrædder eller hvordan? Og hvorfra.
    Det er skideflot :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • […] Voilà! Et styks pænt hjemmelavede spisebord. Man kan også sagtens tage i trælasten eller bauhaus og købe nogle alm. stykker træ i 30 cm og sætte sammen, som Mette fra homesick her gjort her. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Homesick!
    Sikke et fedt bord, sådan et må jeg simpelthen igang med at lave :)
    Kan rigtig godt lide lige præcis den farve, som bordet har. Kan se at du har brugt fyrtræ, men har du givet det nogen bestemt behandling eller noget andet?

    Hvad har det ca. kostet at lave?

    Venlig hilsen Louise

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Amen det ser jo bare alt for fedt ud! Jeg er lige flyttet hjemmefra og skal til at lave mig sådan et smart bord :-). Ville bare lige høre dig om, hvor meget måler hver enkel planke i bredden i cm? Og da du købte plankerne for lange var de så cirka i cm :-)?

    Glæder mig helt til at komme i gang!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Fedt at du vil kaste dig ud i projektet, det er jeg sikker på, at du nok skal blive glad for :-) Hver planke måler cirka 10 cm. i bredden, og de har været lidt over 3 meter lange fra start, for jeg savede dem over så jeg fik to planker ud af hver. Hvis det giver mening? Men det er jo næsten lige meget hvor lange de er, bare de bliver savet til, så det passer med den længde du skal bruge. Held og lykke med projektet :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej .. Jeg er selv igang med et bord projekt har testen den olie du bruger på et mindre stykke træ men kan slet ikk få den farve du har fået på dit bord .. Hvor mange lag har du givet ?? :)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Hej Louise. Jeg har givet det to lag, men det kommer meget an på hvilket træ du bruger – det tager jo forskelligt imod :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Super fint! Hvor er vasen og lysestagen fra? Er blomsterne ægte? Hvis ikke, hvor er de fra? (-:

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Homesick

      Tak. Vasen er fra Lyngby Porcelæn og stagen er by Lassen. Blomsterne er ægte ja, men indlægget er halvandet år gammelt, så jeg kan desværre ikke huske, hvor de er købt :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Ved du hvad det træ i hsr brug hedder?:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

BRING THE BICYCLE INDOOR