INDUSTRIELLE PENDLER

DIY: SPEJL MED LÆDERREM

 photo diy_mirror_low_res_516f16b89606ee5bde7dc54d_zpsfc42d58f.jpg

Source: Sarah Widman via Trendenser

Forleden faldt jeg over dette geniale DIY-projekt på bloggen Trendenser: verdens nemmeste og billigste Gubi-spejl look a like. Selvfølgelig får man lidt mere luksus, hvis man investerer i det lækre Gubi spejl – men samtidig skal man altså også punge op med knap 4.000 kr., og er man på SU (som jeg selv) er der måske andre ting man prioriterer lidt højere end et spejl :-) Derfor synes jeg, at det her er et virkelig fint alternativ, og så kræver det endda kun få ting – nemlig et spejl, 3 herrebælter og noget superlim.

 photo spejl_zps431588a0.jpg

Spejlet, der er brugt her er fra IKEA – det hedder GRUNDTAL og koster 179,-. Bælterne er fra H&M’s herreafdeling og koster 129,- pr. styk. For at remmen af bælterne kan nå hele vejen rundt om spejlet og samtidigt danne en hank, skal man bruge tre styk. Derudover skal man bruge en superlim, der er stærk nok til at kunne holde på forskellige overflader. Jeg plejer at bruge Loctite “Super Attak”, når jeg skal lime noget sammen – men pas på fingrene(!!), de kommer hurtigt til at klistre sammen, hvis man, ligesom jeg, er lidt fummelfingret og har det med at få lim ud over det hele ;-) Når man har de forskellige dele, er det bare om at hægte bælterne sammen, så remmen får den størrelse man ønsker, og så ellers give det en god gang lim, der hvor remmen rører spejlet. Et søm i væggen og vupti – så har man et lækkert og budgetvenligt spejl med læderrem!

Mette.

Photobucket

   

32 COMMENTS

WRITE A COMMENT

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

 

Næste indlæg

INDUSTRIELLE PENDLER